Søndag den 7. maj 2017 går indbyggerne i delstaten Slesvig-Holsten til valg. Til landdagsvalg vel at mærke. Resultatet vil ikke kun være et pejlemærke for det følgende valg til forbundsdagen, der forventes af finde sted i september 2017, men også vise, hvad vælgerne mener om en koalitionsregering, der for første gang også inkluderer det danske mindretals parti, SSW.

Ifølge de nyeste prognoser vil den siddende landsregering bestående af de tyske socialdemokrater SPD, partiet De Grønne og netop SSW opnå 48% af stemmerne, mens oppositionen bestående af de tyske konservative CDU, det liberale FDP og det nationalistiske højre-parti Alternative für Deutschland (AfD) kun opnå 44%. Dermed burde den nuværende koalitionsregering kunne fortsætte (se meningsmålingerne: her).

Burde. For AfD spås til at få ca. 6% af stemmerne. Spås. For selvom nogle debattører taler nedsættende om meningsforskningsinstitutter, da de ikke er andet end moderne spåkoner, så er der noget om snakken i forhold til AfD. Ved delstatsvalget i Sachen-Anhalt lød prognoserne på 19%. Da stemmerne var talte, viste det sig, at 24,3% af vælgerne i stemmeboksene havde sat deres kryds ud for det højre-populistiske parti. Tilsvarende sås ved landdagsvalget i Baden-Württemberg. Meningsforskerne havde anslået, at AfD ville opnå godt og vel 11%. I realiteten havde 15,1% af vælgerne stemt på det parti, der ligger til højre for CDU. Og godt kan sammenlignes med Dansk Folkeparti.

Politikerlede

Så med de to nævnte landdagsvalg in mente kan der være god grund til, at politikerne i Slesvig-Holsten ikke føler sig for sikre. For ingen ved, hvor vælgerne sætter deres kryds. Det er der stort set intet nyt i. Men nu er det bare sådan, at AfD er med i spillet. Og det populistiske parti er en ny spiller, der lover lette løsninger til vanskelige problemer. Men vælgerne synes at være præget af så megen politiker-lede, at AfD synes at være et godt og friskt alternativ til en politisk kaste, der – ikke kun i Danmark – synes at have mistet forbindelsen til den ganske almindelige befolkning.

Denne politiker-lede kan ganske let få stor betydning for ikke mindst det danske mindretals parti i Slesvig-Holsten, SSW. Ved sidste valg opnåede SSW 4,6%, hvilket i sig selv ikke er nok til at passere den 5-procents-spærregrænse, som gælder i Slesvig-Holsten. Som repræsentant for det danske mindretal i Sydslesvig er SSW dog fritaget for netop denne grænse. Til gengæld skal SSW i hvert fald opnå det antal stemmer, der svarer til det sidste og billigste mandat fra et af de øvrige partier. SSW ligger ifølge meningsmålingerne pt. ved 3% - hvilket ville betyde et ganske betydeligt tab. Hvorvidt de ’tabte’ stemmer er mistet til AfD vides ikke.

Måske formår SSW dog i løbet af de kommende måneder at samle de vælger op, der ikke har besluttet sig for, hvor de vil sætte deres kryds. Tidligere stillede SSW op til landdagsvalg under henvisning til, at partiet var det eneste fuldt ud regionale parti i Slesvig-Holsten. Et parti, der ikke var syltet ind i forbundspolitiske afgørelser. Om SSW – der i den nuværende regering stiller ministeren for justits, kulturelle- og Europa-anliggender – kan fortsætte med at spille ’den undertippede’ er mere tvivlsomt. SSW er i dag i langt højere grad et helt normalt parti, end det var for fem år siden. Selvom det politisk set var helt rigtigt at træde ind i en koalition – for hvilket parti vil ikke udøve magt -, så vil denne regeringsrolle på sigt måske betyde, at SSW atter presses ud i marginalerne.

En anden rolle, SSW plejede at udfylde, var rollen som protestparti. Tidligere ville utilfredse vælger have stemt på SSW for at vise deres lede ved de såkaldt etablerede partier. I dag sætter vælgerne så deres kryds ud for AfD.

Flere kulturer

Og dette vil tilstedeværelsen af et nationalt mindretal i grænselandet næppe ændre ved. Modsat antagelsen om, at flere kulturer betyder en berigelse, har for eksempel valget til forbundspræsidenten i Østrig vist, at tilstedeværelsen af nationale mindretal ikke får den store betydning. I tre ud af Østrigs ni forbundslande blev kandidaten fra det højre-populistiske Freiheitliche Partei Österreichs (FPÖ) – og i to af delstaterne lever der nationale mindretal. Det er kroaterne i Burgenland (mod øst) og slovenerne i Kärntnen (mod syd). Her opnåede FPÖs Hofer 54,6% hhv. 58,1% af stemmerne.

- Det skyldes, at SPÖ (Østrigs socialdemokratiske parti, red.) i Burgenland har indgået i en koalition med FPÖ. Stik modsat hvad SPÖ på forbundsplan har besluttet. Det har ført til, at FPÖ er blevet salonfähig i Burgenland, siger advokat og mindretalsekspert Franjo Schruiff fra Wien. Han er – ligesom FPÖs kandidat Norbert Hofer – fra Burgenland, men tilhører - modsat denne – det kroatiske mindretal i Østrig.

- Interessant er det desuden, at Hofer i de kommuner med kroatere har opnået færre stemmer end i de kommuner, hvor mindretallet ikke er repræsenteret (se her, red.).

Haiders Kärnten

Alligevel mener Schruiff, at man ikke skal tro, at tilstedeværelsen af mindretal indebærer, at folk stemmer mere moderat.

- Nej – for historien viser jo, at befolkningen f.eks. i Kärnten stemte for Haider (Jörg Haider, FPÖs mangeårige leder og Landeshauptmann, dvs. ministerpræsident i Kärnten, red.), selvom denne angreb det nationale mindretal dér. Jeg tror simpelt hen, at højrepartierne formår at splitte befolkningen i ’dem’ og ’os’, siger Schruiff.

Sporene skræmmer

Derfor bliver det spændende at se, hvilken strategi, SSW lægger forud for landdagsvalget. Partiet bør dog være opmærksom på, at SPD og partiet De Grønne ikke kun skeler til det danske mindretalsparti. I Flensborg valgte en koalition bestående af SPD, De Grønne og CDU at gå sammen om en kandidat op til borgmestervalget i 2016. Mod SSWs overborgmester Simon Faber. Selvom SPD og De Grønne afviste nationalpolitiske bagtanker og henviste til, at der alene var tale om ganske almindelig lokalpolitik, så må den detalje ikke forklejnes. For Flensborg er absolut den by med det største antal danske. Små 20% antages at høre til det danske mindretal. Så Flensborg er netop ikke lig med alle andre byer i Slesvig-Holsten. Så sporene skræmmer. Eller burde i det mindste gøre det.

Foruden Slesvig-Holsten skal indbyggerne i Saarland (26. marts) og Nordrhein-Westfalen (14. maj) også vælge nye landdage i 2017.