Den tyske forbundsregering har den 11. januar 2017 indledt den formelle lovgivningsprocedure i forhold til en lov, de skal fremme ligeløn på arbejdsmarkedet. Det er den tyske minister for familie, seniorer, kvinder og ungdom, Manuela Schwesig, der står bag initiativet, som skal fremme gennemsigtigheden af lønstrukturer på arbejdsmarkedet.

Den såkaldte lov om fremme af transparens på lønområdet (Gesetz zur Förderung der Transparenz von Entgeltstrukturen, https://www.bmfsfj.de/blob/113464/b748cdbc0fa4d935eb53c301b5e168f2/gesetzentwurf-lohngerechtigkeit-data.pdf) opererer ikke med de gængse forestillinger om forbud mod forskelsbehandling pga. køn, men satser derimod på at skabe mere gennemsigtighed for så vidt angår lønninger på det tyske arbejdsmarked. I sin såre enkelthed fastslår lovforslaget, at i virksomheder på 200 medarbejdere eller derover, har kvinder et retskrav på at få oplyst, hvad den mandlige kollega, der udfører samme funktion hhv. arbejdsopgaver i virksomheden, tjener. Det vil omfatte ca. 14 millioner ansatte. Virksomheder med over 500 ansatte skal ifølge lovforslaget ikke kun indføre regulære politikker for at fremme ligeløn, men skal også offentliggøre disse og ikke mindst overprøve disse politikker. Det vil for hele Tyskland betyde, at ca. 4.000 kapitalselskaber skal nedfælde deres politikker på ligelønsområdet.

Ifølge det forbundstyske ministerium for familie, seniorer, kvinder og ungdom læner det nu af forbundsregeringen vedtagne lovforslag sig også op ad EU-Kommissionens vejledning af 14. Marts 2014 (C(2014) 1405 final), der netop påpegede, at en større transparens på lønområdet ville bidrage til mere ligeløn.

Baggrunden for det tyske lovforslag er alt andet end tilfredsstillende: i gennemsnittet tjener mænd fortsat 21% mere i løn end deres kvindelige kollegaer, der udfører samme arbejde. Selv hvis man inkluderer yderligere parametre som uddannelse, anciennitet m.v., tjener mænd i gennemsnittet 7% mere end kvinder for samme arbejde. Dette viser – ifølge det tyske forbundsministerium bag lovforslaget – at det tyske lovkrav om lige løn for lige arbejde ikke omsættes i praksis. Nu håber Manuela Schwesig så, at transparens indenfor lønforhold kan være med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning - nemlig at kvinder på sigt kommer til at tjene det samme som deres mandlige kollegaer.

Ud fra et juridisk/retsvidenskabeligt synspunkt er det især interessant at læse lovforslagets forskellige definitioner af begreber som ’umiddelbar og middelbar forskelsbehandling’, ’lige arbejde’, ’påbud om ligeløn’ hhv. forbud mod reprimander, hvis man påberåber sig loven. Samtidig fastslår §8 i lovforslaget, at hvis der er truffet aftaler, der strider mod ligelønsprincippet, så er de ugyldige.

En interessant bibemærkning i lovforslaget er, at forskellene i løn er mindst på de områder af arbejdsmarkedet, der er dækket af kollektive overenskomster. Loven skal omfatte såvel det offentlige som det private arbejdsmarked.

Det er værd at bemærke, at koalitionsaftalen mellem CDU, SPD og CSU fra november 2013 allerede påpegede, at den herskende forskelsbehandling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet ikke kunne accepteres. Et kort blik ned i koalitionsaftalen viser da også, at man allerede i 2013 mente, at mere transparens på lønområdet ville være vejen frem. Derfor kan det undre, at forbundsregeringen først nu - fire år senere - har opnået fælles fodslag om lovforslaget. I den forbindelse skal det påpeges, at der skal være valg til forbundsdagen i Berlin i løbet af 2017……..