I dag blev den tidligere tyske forbundspræsident Christian Wulff så frikendt ved retten i Hannover (se allerede kommentaren den 12. december 2013). På baggrund af de fakta, der blev forelagt retten, var det egentligt kun et spørgsmål om tid, inden dommeren blev nødt til at nå frem til, at Wulff skulle frifindes for alle anklager.

Tilbage står en anklagemyndighed, der ifølge dommeren alene havde fremlagt belastende materiale. Det er naturligvis en næse, som anklagemyndigheden må tage til sig. Det følger af officialprincippet, at en sag skal undersøges tilstrækkeligt, og at både belastende, men netop også frifindende materiale skal fremlægges.

Sagen mod den nu forhenværende forbundspræsident startede med store beløb, økonomiske håndsrækninger ved finansieringen af bolig - og endte med en regning på EUR 700,-- - som anklagemyndigheden ikke kunne bevise, at Wulff ikke efterfølgende havde betalt tilbage til en filmproducerende ven Groenewold.

Tilbage står dog også en retsstat, der har vist, at den behandler høj og lav lige - måske i sagerne som denne mere end lige, for hovedforhandlingen varede længe og mange tyske kindisser mødte frem som vidner i sagen. Der var megen fokus på sagen - også fordi Wulff i månederne op til sin tilbagetræden i februar 2012 agerede mere end kluntet. Den ene dag forsøgte han at presser chefredaktøren fra Tysklands Bild-Zeitung til ikke at bringe en historie, en anden gang krøb Wulff demonstrativt i et åbent interview til korset. Det lugtede lidt meget af magtmisbrug.

Alt dette må der med dagens dom slås en streg hen over. Eller rettere kan der slås en streg hen over, hvis Wulff tager dommen til efterretning og ikke påny agerer kluntet og meget lidt statesman-like. En elder statesman - magen til f.eks. den tidligere forbundskansler Helmut Schmidt - bliver Wulff næppe. Dertil har han altid virket for kold, for distanceret. Men med dommen får personen Christian Wulff muligheden for at slå et nyt kapitel i bogen om livet op. Og den chance skal enhver have!