alpsnews.eu© 2017 Sten Harck

Muslimsk tørklæde i en evangelisk institution

Den føderale, højeste tyske arbejdsdomstol, Bundesarbeitsgericht, har den 24. september prøvet på at puste og at have mel i munden. Det lykkedes som bekendt kun ganske sjældent - og også dér vil forsøgspersonen typisk komme til at hoste.

Til sagen: en muslimsk sygeplejerske havde siden 1996 arbejdet hos det pågældende sygehus. Efter tre års barselsorlov ville hun i 2010 vende tilbage til arbejdspladsen, men som led i en integration efter sygdom. Samtidig meddelte hun, at hun som troende muslim ville bære et tørklæde. Arbejdsgiveren afviste dette. Derefter anlagde arbejdstageren sag mod sygehuset.

Fra Landesarbeitsgericht Hamm gik sagen så til Bundesarbeitsgericht, hvor dommerne fastslog, at det faktum, at man vil bære et tørklæde for at tilkendegive sit tilhørsforhold til en anden religion som udgangspunkt ikke er foreneligt med den arbejdsretlige forpligtelse til neutral adfærd i en institution under den evangeliske kirke. Dommerne sendte sagen dog retur til Hamm, fordi det af de foreliggende faktiske oplysninger ikke fremgik, hvorvidt sygehuset de facto hører under den evangeliske kirke. Dommen foreligger endnu ikke, for det vil være meget interessant at nærlæse dommens præmisser.