Her sidder jeg nu og griner lidt. For jeg forsøgte at besteille en bog om norsk statsret hos forlaget i Oslo. Ikke nok med, at det tog næsten tre uger for forlaget at svare. Nej, svaret lød i al sin enkelthed på: ‘Vi sender ikke bøger til udlandet’. Mere skulle der ikke siges om det.

Velkommen til Europa - kunne jeg fristes til at sige, hvis det ikke var for et brev fra det danske Justitsministerium, som jeg modtog for små to måneder siden. Jeg havde bedt om at få en bekræftelse på, at jeg har deponeret min bestalling som dansk advokat, samt at jeg har været ansat som fuldmægtig ved et dansk advokatkontor i mere end halvdelen af de tre år, advokatuddannelsen varer. Desuden havde jeg bedt om at få svaret på engelsk, hvilket ville spare mig for en oversættelse. Svaret kom - ca. 3 måneder efter at jeg havde bedt om bekræftelsen - på dansk. Og ministeriet ville kun bekræfte, at jeg har deponeret min bestalling. Yderligere skulle mine tidligere principaler bekræfte. Det hjælper mig dog ikke særlig meget, for disse bekræftelser godkender det tyske ministerium, som jeg skal sende brevet til, ikke. Mit svarbrev til Justitsministeriet - bl.a. indeholdende den tyske lovgivning - har jeg ikke modtaget et svar på. Mere interessant blev det dog, da jeg ringede og spurgte, om jeg i det mindste kunne modtage bekræftelsen på engelsk: ‘Nej, den kommer på dansk - for den skal jo være korrekt’......

Jeg skylder at tilføje, at jeg fra et svensk forlag, hvor jeg ville bestille en lærebog om svensk forfatningsret fik et svar indenfor to dage: *Naturligvis leverer vi til Tyskland*....og så var der desuden angivet, hvor meget porto jeg skulle betale.

Nu kan man så sige ‘nå - hvad så’ - du bor jo i Tyskland. Jo, - for at kopiere nogle franske tegneserieforfattere - jo Tyskland, men ikke hele Tyskland er Tyskland. For eksempel er (ikke mindst myndighederne) i det sydlige af Tyskland meget overbeviste om deres egen ufejlbarlighed. ‘Mir san mir’ siger det f.eks. i Bayern. Det kan oversættes til noget i retning af: ‘Vi har nok i os selv’...... Det fik jeg at vide, da jeg for et år siden skrev til et ministerium her i Bayern og bad om at få dispensation på nogle eksaminer, som jeg ville tage på det tidspunkt. Den (forbunds)tyske lovgivning lægger op til disse dispensationer - især hvis man har læst ved et tysk universitet. Svaret var meget langt og juridisk skrevet. Den korte version er: ‘Du kan ikke få dispensation’...........

Tilbage står jeg og spørger mig, om små befolkningsgrupper - som den danske, norske eller bayerske - har det med at fokusere på den indre Jante - og dermed svarer, at alt, hvad der falder udenfor de gængse rammer ikke kan være.......